Mailadresse
Slægts- og netsværkspleje
Slægtsanbringelser
– et bedre eller et billigere tilbud?

Der har til alle tider været børn, der er vokset op hos deres slægt – oftest hos en mormor. I en del år har anbringelser være professionaliseret, men resultatet er ikke godt nok og eksplosion af udgifterne tvang politikerne til at gå nye veje. Med Anbringelsesreformen i 2006 og Barnets Reform 2011 skal det nu først undersøges, om anbringelse i slægt eller netværk er en mulighed. Slægts- og netværksplejefamilier får ikke vederlag, men får deres omkostninger dækket. De bliver specifikt godkendt til det pågældende barn.
Vejledning

Slægts- og netværksfamilier har samme behov – og ret – til vejledning, støtte og supervision – de får det bare ikke altid. På trods af det er sammenbrud i plejeforholdet mindre i slægten end ved andre anbringelser.
Måske har det med følgende to udsagn at gøre.
  • Slægten tager sig af Søren, der har visse vanskeligheder.
    En fremmed plejefamilie tager sig af et barn med visse vanskeligheder, der hedder Søren.
  • Slægten hjælper en søster, der er stofmisbruger.
    En fremmed plejefamilie tager sig af en stofmisbrugers barn.

Læs mere –
SFI Børn og unge anbragt i Slægten
Med hjerne og hjerte...pjece
SFI Det er jo min familiie
Særligt fokus for slægts- og netværksplejefamilier

I mit praksisforskningsprojekt under KABU om emnet ’Med hjerne og hjerte’ (2006) citerer jeg en morfar:
  • Man skal have både hjerne og hjerte med, når man beslutter sig for at tage sig af sin families børn.
    Man kan gøre uoprettelig skader, hvis man ikke tænker sig om.
  • Man skal vide, hvad man går ind til, man skal tro, man kan magte det, ellers kan det gå grueligt galt.

Særlige fokuspunkter for slægts- og netværksplejefamilier:
  • Dobbeltrolle:
    man får både en professionel og familie(lignende) rolle
  • Uforløste konflikter:
    det vil ofte være hændelse med groft svigt, betydelige tab og sorg, der er baggrunden for anbringelse
  • Almindelig relation bliver til en foranstaltning – nye rolle:
    En søster er ikke længere udelukkende en søster, men også en plejemor, der samarbejder med ’systemet’ Hvad med resten af familien?
  • Faren for dobbelt tab:
    bryder anbringelsen sammen er der risiko for dobbelt tab for alle i familien
  • Støtte før og under anbringelsen:
    kan familien klare det – og hvad skal der støttes op med?